Tagged: Suttekæde

Pusletasken gemmer på…

Jeg har endelig fået købt mig en pusletaske (ja, min elskede DECADENT er blevet byttet ud med den praktiske mor-kuffert), som jeg rent faktisk synes er nogenlunde pæn (!) og som kan rumme de fleste af de ting, jeg slæber rundt på hver gang jeg forlader lejligheden. Det har taget lidt tid at finde ud af, hvad jeg egentlig havde brug for – så jeg sender hermed mine gode råd og erfaringer om pusletaske-indhold videre til andre nybagte mødre derude. Jeg regner med, at indholdet nok ændrer sig efterhånden som A vokser (fx har jeg et håb om, at hun på et tidspunkt holder op med at gylpe så meget og derfor ikke længere har brug for stofbleer i massevis) – men lige nu er det altså en “7 uger pusletaske”.

PicMonkey Collage

  1. Efter lang tids søgen købte jeg en pusletaske fra byStroom. De har mange pæne og rummelige pusletasker, synes jeg, som også er far-venlige.
  2. Hvide bodyer i øko-bomuld fra H&M
  3. Sutteflaske fra Phillips Avent
  4. Termoflaske
  5. Natdragt fra NoaNoa
  6. Barnevognskæde – denne her er Luckyboysunday og kan bl.a. købes på Kaiku
  7. Savlsmækker – Joha har nogle dejlig bløde og lækre nogle af slagsen (forhandles i Magasin)
  8. Babyalarm (+ ekstra batterier). Jeg valgte at købe Avent Phillips, fordi jeg havde læst et sted, at den var testvinder (er iøvrigt vældig tilfreds og fandt en god pris på nettet via Pricerunner!)
  9. Suttekæde fra fra Maki (kan købes her)
  10. NAN mælkeerstatning
  11. Håndsprit
  12. Bleer selvfølgelig! Vi køber bleer fra ALDI – det er de billigste og de fungerer
  13. Pung fra DECADENT … og selvfølgelig nøgler, mobil, læbepomade osv.
  14. Navnesutter fra Phillips Avent. Sutterne kan bl.a. købes her
  15. Sophie giraf bidering. Kan købes på naturebaby
  16. Levevis vådservietter (kan købes i Bilka og Føtex)
  17. Neutral Zinksalve
  18. Levevis håndlotion
  19. Stofbleer i massevis – jeg har købt både de billige i Bilka og nogle dyre nogle fra en Øko shop på nettet, og jeg kan absolut ikke kende forskel på dem. Mit tip: køb de billige, læg dem i blød i koldt vand i 24, vask dem og kom dem i tørretumbleren – de bliver lækre og bløde.

A er flaskebarn, så hvis man ammer kan man jo altid bare skifte termokanden, sutteflasker og modermælkserstaning ud med ammeindlæg, suttebrikker og hvad der ellers dertil hører 🙂

Jeg slæber desuden også rundt på plastikposer til brugte bleer og tøj, der er blevet gylpet til, ekstra sokker og tøj alt afhængig af vejret (og sæson som baby er født i). Giv gerne en kommentar med, hvis I har andre gode bud på pusletaske-indhold til de små størrelser!

/Amanda

Reklamer

3 ugers countdown

 

TIden flyver virkelig og der er kun 3 uger til termin. Sidste uges utallige skanninger har gjort os ekstra spændte på at møde vores lille (og efterhånden ret tunge) guldklump. Michael har svært ved at vente og satser stort på, at hun kommer ud og leger meget snart. Men nu må vi se. Jeg er stadig ikke helt nået til det punkt, hvor jeg har “fået nok” af at være gravid, men det kan være det kommer.

Igår fik jeg ryddet lidt op i de babysager, jeg har fået samlet i løbet af januar og februar. Selvom det selvfølgelig fra starten har været fristende at kaste sig over søde sparkedragter og legetøj, havde vi besluttet os for at vente til januarudsalget. Dels fordi vi ikke havde noget sted at gøre af babyudstyret og dels fordi pengene skulle række så langt som muligt (og så hjalp det selvfølgelig at vide, vi ventede en pige).

Her er et par af mine favoritter, som har fundet vej hjem til os i de forgange to måneder:

SONY DSC

Nogle gange falder man for noget, som bare må ejes – og det var helt sikkert tilfældet, da jeg faldt over den her håndhæklede kanin fra Estland på Etsy. Forhåbentlig bliver baby ligeså begejstret for den, som jeg er! Hvis man er til hæklede legesager, kan jeg varmt anbefale et smut forbi SIDRUNsZOO.

SONY DSC

Et andet impulskøb var disse to rangler i træ fra Voilá. Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med trælegetøj og så blev det jo kun bedre af, at de var på tilbud. Ranglerne er købt i en legetøjsbutik i City 2, som har et stort udvalg af bl.a. Voilá.

SONY DSC

 

Hevea sutten var faktisk det allerførste, vi købte, da vi fandt ud af, at der var en baby på vej (jeg ved ikke lige hvorfor!). Suttekæden fra Maki fandt jeg på tilbud i sidste måned.

SONY DSC

 

I forrige uge var jeg forbi én af jordens skønneste babybutikker: Purebaby. Jeg havde faktisk udset mig babybørsten på forhånd på deres hjemmeside, så selvom prisen måske er lige i overkanten, røg den med hjem i tasken – bare fordi den er så super blød, lækker og fin.