Tagged: Norlie

Flower Power

De sidste par dage er blandt andet gået med at lede efter stof til en sengerand, jeg er igang med til Augustas tremmeseng. Jeg har sparet en masse penge på både madras og senge ved at købe formskum på mål, og nu mangler jeg bare at få sat stof på. Jeg er ret vild med Liberty of London stofferne, især de småblomstrede motiver, og er faldet over en britisk shop, som sælger Liberty til fornuftige priser. Og nu venter jeg så bare spændt på, at min ordre ankommer i posten, så projektet kan blive gjort færdig (det skal nok blive spændende, eftersom jeg ikke er nogen haj med en symaskine! – men hvor intet vover, intet sparer).

Jeg er faktisk ret overrasket over, at jeg har en pakke med lyserøde og hvide blomster på vej i posten. Inden Lille A blev født var jeg ret overbevist om, at jeg slet ikke var til hverken blomster eller lyserød; og alligevel er der sneget sig adskillige pigepasteller ind i både lille A’s værelse og gardarobe. Jeg har sågar planer om at investerer i en knaldrød Jieldé lampe. Men ja, man har vel et standpunkt til man tager et nyt? Jeg er nok stadig en anelse mere kræsen end hvad godt er, men ikke desto står døren nu på klem til en ny verden af douce rosa og ja, blomster.

Og nu vi er ved blomster – jeg er faldet over en række blomstrede lækkerier, som hellere end gerne måtte finde vej ind i Augustas sommergardarobe.

flower power

  1. Blomstret kjole fra Norlie (lige nu på udsalg til 84,50,-)
  2. Denne blomstrede skønhed er fra én af mine ynglings net-destinationer, når det gælder tøj til baby og børn: Caramel Baby & Child
  3. Endnu en favorit fra Caramel Baby & Child
  4. Jeg er stor fan af Noa Noa’s udvalg i strømper, bodyer og nattøj. Denne blomstrede Noa Noa sommerdragt er da skøn!
  5. Fin kjole fra Liberty of London
  6. Rosa body med blomster fra Mini A Ture

/Amanda

Reklamer

Små udsalgsglæder

Som nævnt i en tidligere post, gik jeg først igang med babyindkøbene, da januarudsalget var skudt igang – både fordi vi var travlt optagede af byggerod, og fordi der jo selvfølgelig er penge at spare, når tingene er på udsalg. Én af de ting man jo hører, når man skal have en baby, er hvor dyrt det er – så vi har sparet sammen og lagt et budget, og besluttede at eksperimentere med, hvor langt, vi kunne få pengene til at række.

Nogle af de bedste tilbud på tøj opsporede jeg på nettet og i Ringsted Outlet (hvis man alligevel er i nærheden, kan en smuttur forbi godt anbefales – der er gode penge at spare). Her er et par af mine bedste udsalgsscoop på babytøj fra januar.

SONY DSC

Fx fandt jeg 2 sengesæt til babydynen til halv pris på nettet. Sengesættet med ugler er fra Soft Gallery og købt på ansos. De genkendelige firkløvere er fra Holly’s.

SONY DSC

Et andet godt udsalgsscoop (hvis jeg selv skal sige det) er disse 3 kjoler og 3 par strømpebukser fra Norlie. Det hele er købt på deres egen hjemmeside til 50%. Jeg er vild med de afdæmpede farver og søde detaljer.

SONY DSC

De fine bukser i uld (Michael kalder farven for “jordbæris”) er også fra Norlie og købt i Ringsted Outlet. Blusen fra Wheat var nedsat med 50% og er købt online.

SONY DSC

SONY DSC

Begge kjoler er købt i Zara Baby (de har så mange fine at vælge imellem) og den strikkede cardigan er fra NoaNoa.

SONY DSC

SONY DSC

Faktisk er natdragterne, bodyen og blusen gaver fra mormor-to-be, så det tæller ikke helt som et udsalgsscoop, men…  Den lyse af natdragterne er fra Joha (forhandles blandt andet i Magasin), mens resten er fra NoaNoa.

SONY DSC

Den lilla sparkedragt i uld var nedsat med 50% og købt i Name It. De strikkede futter er en gave fra oldemor-to-be.

SONY DSC

Den lille hvide hue er fra Newbie og købt på en shoppetur til Sverige, hvor Michael og jeg faldt pladask for alt deres Newbie babytøj. Så vidt jeg ved forhandles det ikke i Danmark (sig endelig til, hvis jeg tager fejl!), men kan købes via KappAhl. Den fine cardigan er fra NoaNoa og den stribede Holly´s body er en gave fra en god veninde.

Selvom det klart tager længere tid udelukkende at købe ting på udsalg både i butikkerne og på nettet, er det helt sikkert ikke sidste gang, jeg går på udsalgsjagt efter lækre kvalitetsvarer til billige penge.

Hvis I ligger inde med info om gode outlets, tilbud o.lign. så del endelig og skriv en kommentar herunder.