Tagged: Legesager

Les Jouets Libres: fransk fantasi

Franskmænd kan noget med design. Telle est la vie, tout á fait. Blandt andet er jeg ret vild med det franske legetøjsbrand Janod, som fabrikerer lækkert trælegetøj i rigtig god kvalitet. Det er design, der holder!

En anden spiller, når det gælder franske legesager i lækker kvalitet og flot design, er Les Jouets Libres. Her er der – bogstavelig talt – “frit spil” på alle hylder. Der er lagt vægt på originalitet og humor i spillenes designmæssige udtryk, og så er de fremstillet af økologisk bomuld og PEFC certificeret træ fra de franske Jura skovområder i Moirans i Frankrig. Udover at være gennemgribende fransk i både design og fremstilling, adskiller spillene sig fra de fleste andre spil i form af koncept. Der er nemlig ingen faste spilleregler; Dit barn skal selv udforske og skabe spilleplade og spilleregler.

jeu-de-dames-checkers-mesdames-messieurs

Billede: Les Jouets Libres

Det første dit barn skal gøre, inden spillet tages i brug, er selv at færdiggøre spillet ved at sætte klistermærkerne på spillebrikkerne. Det er en del af ideen om, at barnet selv er med til at “skabe” spillet, og formålet er selvfølgelig at udvikle kreativitet og bruge fantasien til at skabe sit eget univers. Uden faste spilleregler, gælder det såmænd bare om at udforske alle spillenes mange muligheder.

jeu-du-morpion-tic-tac-toe-tik-atak

jeu-bille-bois-coffret-collection-france-bresil-football-club

Billede: Les Jouets Libres

Les Jouets Libres finder du 7 forskellige spil og en introduktionsvideo til spillene samt mere information om spillenes fremstilling.

Enjoy.

/Amanda

Alle billeder er fra Les Jouets Libres

DIY: Patchwork bold

Jeg faldt for nylig over en patchwork bold, og den satte gang i et helt nyt projekt – min egen hjemmesyede patchwork bold. Selvom jeg ikke vil kalde mig selv en super entusiatisk syerske, har det faktisk været super hyggeligt at sidde og sy nogle lapper stof sammen og se det tage form. En del af charmen er jo, at man kan se, den er hjemmelavet – og så er den jo lavet med masser af kærlighed.

SONY DSC

SONY DSC

Materialer:

Stofrester

Nål og tråd

12 stk. femkanter i ønsket størrelse

Vat til fyld

Fremgangsmåde:

1. Klip 12 lige store femkanter ud i pap. Klip derefter stofrester, der passer. Husk ca. 1 cm ekstra, så stoffet kan sættes fast på femkanterne (enten med nåle, klips, lim eller tråd).

SONY DSC

2. Stykkerne skal nu sys sammen. Start med den ene side og sy på vrangen. Pappet kan pilles ud efterhånden som alle siderne er syet fast.

SONY DSC

SONY DSC

3. Fortsæt med at sy sider på, indtil der kun er 1 side åben.

SONY DSC

4. Vend bolden på vrangen og fyld den med vat. Jeg har syet nogle bånd fast i 2 af siderne, så baby har noget af holde fast i og gumle på.

SONY DSC

5. Den sidste side sys sammen, når bolden er godt stoppet ud med vat.

SONY DSC