Tagged: high chair

Velkommen i familien Droog

For nogle uger siden ringede Michael og sagde, han havde købt en stol. Det var jeg ret spændt på, og også lidt overrasket over, da det altså ikke sker særlig tit, at han finder på at bidrage til indretningen med impulsive indkøb. Og det var lige præcis, hvad det her var – impulsivitet for fuld udblæsning.

Jeg har længe gerne ville investerer i en Leander eller Trip Trap stol til Augusta. Tidsløse klassikere, god kvalitet og flot design. Men men… Da vores spiseplads er en anelse højere end gennemsnittet, har jeg ikke helt kunne gennemskue, hvordan det skulle kunne fungere. Selv sidder vi på barstole og spiser, og en almindelig højstol til baby er simpelthen for lav. Og hvad gør man så?

droog-high-chair-cropped

Den stol Michael havde set (og købt!) passer perfekt i højden til vores spiseplads og står nu side om side med vores HAY stole. Umiddelbart var jeg ikke en stor fan – jeg synes stolen virkede lidt firkantet og klodset, til trods for, at jeg faktisk er ret vild med materialevalg og designmæssige udtryk. Selve stolens koncept minder lidt om Leander og Trip Trap filosofierne: stolen vokser med barnet – eller i det her tilfælde, bliver mindre i takt med, at barnet bliver ældre. På stolens ben er afmålt forskellige højder, og de kan derfor saves af efter behov for til sidst at blive en helt selvstændig lille stol til tumlingen. Smart. Ulempen er jo så selvfølgelig, at den ikke kan genbruges som højstol.

droog-highchair-1 images

Ja, så selvom jeg stadig er ret vild med både Leander og Trip Trap, må de vente til vi har et spisebord der passer. Nu har jeg vænnet mig til Droog og er ret spændt på, hvordan Augusta tager imod den, når hun engang har lært at sidde selv. Selv synes jeg den passer godt ind i vores hjem – og så er det jo bare at sige Velkommen i familien Droog.

Droog højstol kan bl.a. købes her. Billeder er lånt fra designdelicatessen.dk

Reklamer