Tagged: Eco

Les Jouets Libres: fransk fantasi

Franskmænd kan noget med design. Telle est la vie, tout á fait. Blandt andet er jeg ret vild med det franske legetøjsbrand Janod, som fabrikerer lækkert trælegetøj i rigtig god kvalitet. Det er design, der holder!

En anden spiller, når det gælder franske legesager i lækker kvalitet og flot design, er Les Jouets Libres. Her er der – bogstavelig talt – “frit spil” på alle hylder. Der er lagt vægt på originalitet og humor i spillenes designmæssige udtryk, og så er de fremstillet af økologisk bomuld og PEFC certificeret træ fra de franske Jura skovområder i Moirans i Frankrig. Udover at være gennemgribende fransk i både design og fremstilling, adskiller spillene sig fra de fleste andre spil i form af koncept. Der er nemlig ingen faste spilleregler; Dit barn skal selv udforske og skabe spilleplade og spilleregler.

jeu-de-dames-checkers-mesdames-messieurs

Billede: Les Jouets Libres

Det første dit barn skal gøre, inden spillet tages i brug, er selv at færdiggøre spillet ved at sætte klistermærkerne på spillebrikkerne. Det er en del af ideen om, at barnet selv er med til at “skabe” spillet, og formålet er selvfølgelig at udvikle kreativitet og bruge fantasien til at skabe sit eget univers. Uden faste spilleregler, gælder det såmænd bare om at udforske alle spillenes mange muligheder.

jeu-du-morpion-tic-tac-toe-tik-atak

jeu-bille-bois-coffret-collection-france-bresil-football-club

Billede: Les Jouets Libres

Les Jouets Libres finder du 7 forskellige spil og en introduktionsvideo til spillene samt mere information om spillenes fremstilling.

Enjoy.

/Amanda

Alle billeder er fra Les Jouets Libres

Reklamer