Tagged: Barnevogne

Æstetik på fire hjul

På 2. sal i vores gamle lejlighed, havde jeg udsigt til to nybagte forældre i stueetagen overfor, som flere gange dagligt trillede rundt med deres meget fine barnevogn – en Silvercross. Jeg har nu egentlig aldrig gået så højt op i barnevogne (!) – ihvertfald ikke før jeg fik øjnene op for Silvercross. Jeg ved godt, at markedet er fyldt med nyere og sikkert bedre versioner af de firhjulede (og jeg holder da også alle muligheder åbne), men lige pt synes jeg stadig, at denne skønne barnevogn er en fryd for øjet.

Silvercross, billede fra tøjbamsen.dk

Ja, men drømme brister jo også nogle gange – og det gjorde min især, da jeg fandt ud af, at denne model slet ikke kan klappes sammen og derfor heller ikke passer i bagagerummet på vores bil. Så æstetik må vige for “praktisk” lige i det her tilfælde. Heldigvis findes der også andre Silvercross modeller, som er lettere at have med at gøre. Jeg står fx ikke i vejen for denne blå model til den “nette” sum af godt 11.000 kr. fra ny (!!!). Ikke helt billigt – men så er det godt, jeg er rutineret bruger på dba og i øvrigt ikke er har noget imod brugte barnevogne.

Silvercross, tøjbamsen.dk

Udover at Silvercross i mine øjne er den kønneste barnevogn på markedet, må jeg jo indrømme at jeg ikke har meget general barnevognserfaring. Så til jer derude, som måtte være rutinerede Silvercross barnevognsbrugere: jeg hører meget gerne jeres meninger om plusser og minusser ved den skønne sag her på bloggen.

Reklamer