Tagged: Babytøj

Små udsalgsglæder

Som nævnt i en tidligere post, gik jeg først igang med babyindkøbene, da januarudsalget var skudt igang – både fordi vi var travlt optagede af byggerod, og fordi der jo selvfølgelig er penge at spare, når tingene er på udsalg. Én af de ting man jo hører, når man skal have en baby, er hvor dyrt det er – så vi har sparet sammen og lagt et budget, og besluttede at eksperimentere med, hvor langt, vi kunne få pengene til at række.

Nogle af de bedste tilbud på tøj opsporede jeg på nettet og i Ringsted Outlet (hvis man alligevel er i nærheden, kan en smuttur forbi godt anbefales – der er gode penge at spare). Her er et par af mine bedste udsalgsscoop på babytøj fra januar.

SONY DSC

Fx fandt jeg 2 sengesæt til babydynen til halv pris på nettet. Sengesættet med ugler er fra Soft Gallery og købt på ansos. De genkendelige firkløvere er fra Holly’s.

SONY DSC

Et andet godt udsalgsscoop (hvis jeg selv skal sige det) er disse 3 kjoler og 3 par strømpebukser fra Norlie. Det hele er købt på deres egen hjemmeside til 50%. Jeg er vild med de afdæmpede farver og søde detaljer.

SONY DSC

De fine bukser i uld (Michael kalder farven for “jordbæris”) er også fra Norlie og købt i Ringsted Outlet. Blusen fra Wheat var nedsat med 50% og er købt online.

SONY DSC

SONY DSC

Begge kjoler er købt i Zara Baby (de har så mange fine at vælge imellem) og den strikkede cardigan er fra NoaNoa.

SONY DSC

SONY DSC

Faktisk er natdragterne, bodyen og blusen gaver fra mormor-to-be, så det tæller ikke helt som et udsalgsscoop, men…  Den lyse af natdragterne er fra Joha (forhandles blandt andet i Magasin), mens resten er fra NoaNoa.

SONY DSC

Den lilla sparkedragt i uld var nedsat med 50% og købt i Name It. De strikkede futter er en gave fra oldemor-to-be.

SONY DSC

Den lille hvide hue er fra Newbie og købt på en shoppetur til Sverige, hvor Michael og jeg faldt pladask for alt deres Newbie babytøj. Så vidt jeg ved forhandles det ikke i Danmark (sig endelig til, hvis jeg tager fejl!), men kan købes via KappAhl. Den fine cardigan er fra NoaNoa og den stribede Holly´s body er en gave fra en god veninde.

Selvom det klart tager længere tid udelukkende at købe ting på udsalg både i butikkerne og på nettet, er det helt sikkert ikke sidste gang, jeg går på udsalgsjagt efter lækre kvalitetsvarer til billige penge.

Hvis I ligger inde med info om gode outlets, tilbud o.lign. så del endelig og skriv en kommentar herunder.

Reklamer

1, 2, 3 – babypanik

Det har været en meget hektisk uge for os. I starten af ugen skulle vi et smut forbi hospitalet til en ekstra tilvækstscanning, da jordemoderen havde svært ved at vurdere størrelsen på vores lille pige. Scanningen viste heldigvis, at min efterhånden temmelig gravide mave gemte på knap 2850 gram barn, og at der derfor ikke var grund til bekymring. Så det var jo godt. Scanningen tog dog en dramatisk drejning, da babyens hjerte pludselig begyndte at slå uregelmæssigt. Først et par slag ude af takt og senere fuldstændig rytmeskift.

For at gøre en lang historie kort blev vi sendt videre i systemet til nogle flere tjek, og fik – efter en urolig ventetid – besked på at komme tilbage den følgende dag forberedte på, at babyen måske skulle tages ud, hvis hjertet ikke var blevet mere stabilt. PANIK! Det var ærlig talt en lidt overrumplende nyhed, som vi var hverken helt eller halvt forberedte på. Og lige pludselig skulle der tages stilling til en masse ting, både følelsesmæssigt og rent praktisk. Hvor skulle vi gøre af babyen?

Resten af dagen gik med at få styr på alle de løse ender – vugge, tøj, sengetøj, sutter, pusleplads osv. Den følgende dags scanning viste heldigvis tegn på bedring, og vores lille pige har fået lov at blive liggende derinde indtil videre – nu skal hun bare holdes godt øje med , og så må vi se, hvordan rejsen ender. Nu er vi ihvertfald klar.

SONY DSC

Baby og uld

“Børn & Uld”, Helen Lyng Hansen

Jeg fik for nylig et tip om, at uld og børn skulle være a match made in heaven. Hvorfor? Fordi uld hjælper til at regulere barnets egen kropstemperatur og er fem gange mere fugtabsorberende end fx bomuld, fordi uld kan absorbere op til 40% af sin egen vægt. Ja, jeg fandt sågar frem til en pjece om emnet, skrevet af Helen Lyng Hansen, som også står bag hjemmesiden netsundhedsplejerske.dk. Hun har i øvrigt også skrevet et serie bøger om graviditet og småbørn, som jeg skal minde mig selv om at kigge nærmere på på et andet tidspunkt (der findes jo så uendelig mange af slagsen!).

Min dejlige mor har kastet sig ud i at strikke 2 stk undertrøjer i ren uld til vores kommende vidunder – næsten magen til det hjemmestrik, jeg selv havde på som lille. Derudover har jeg også kastet min kærlighed på nogle lækre bodyer i ren uld fra M&M, som kan købes i både Føtex og Bilka til en billig penge og fås med både lange eller korte ærmer – det kunne godt gå hen og blive mit første babykøb.