Category: Uncategorized

BLOGGEN HAR FÅET NYT NAVN OG ER FLYTTET – KOM OG LÆS MED!

 Kære alle læsere! Det er blevet tid til forandring og derfor er bloggen nu flyttet, og har skiftet navn til VOKSEWERK. Følg med fremover på VOKSEWERK.com – bloggen er stadig i udvikling, og en spændende shop er undervejs.Voksewerk-logo_FINAL

Reklamer

Kære Augusta | 6 måneder

SONY DSC

Kære Augusta,

Tillykke! Du er blevet 6 måneder gammel. Et helt halvt år. Der er sket så meget den sidste måneds tid. Du spytter. Det er så underholdende at høre dig udforske alverdens lyde med din mund – også selvom det er upraktisk, når du vælger at øve dig med mos i munden. Du har fået mere appetit på skemad og spiser stort set alt, hvad jeg serverer for dig; gulerødder, kartoffel, blomkål, broccoli, pære, æble, ærter, majs , sveske, græskar, øllebrød osv. Jeg har stået på hoved i køkkenet af flere omgange for at opbygge et tilstrækkeligt fryselager af diverse mosede portionsanretninger. Jeg har det bedst med at vide, hvad det er, jeg fodre dig med – selvom de færdigblandende glas er lettere at slæbe med, når vi er på tur. Vand ryger også nogenlunde ned, selvom du skal være tilstrækkelig tørstig, før du gider drikke af en kop. Men teknikken har du fanget. Vi har gode intentioner om at lære dig baby tegnsprog. Mest af praktiske årsager i forhold til måltider. Indtil nu arbejder vi på mad, drikke, mere og færdig. Jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig konsekvent, så jeg er spændt på om det løber ud i sandet eller om det holder ved. Jeg håber, vi kan få det til at fungere.

Far og jeg har været på vores første alene date siden du kom til verden. Det var skønt. Jeg tænker nogle gange, at jeg burde føle anderledes omkring det, at efterlade dig med en babysitter,  men når jeg stoler på dem, du er sammen med, kan jeg sagtens slappe af og nyde min ”genvundne frihed”. Misforstå mig ikke. Jeg elsker at være sammen med dig, men det er også skønt at genfinde sig selv. Bare være Amanda og ikke kun Augustas mor med gylp på tøjet og rander under øjnene. Det var rart at have tid til at kigge hinanden i øjnene og være alene, selvom det endte med kedelig mad fra en kinesisk restaurant og en dårlig film i biografen, hvor jeg i godt 1,5 time ærgrede mig på det kraftigste og flere gange overvejede at forlade min behagelige plads på bagerste række. Øv. Men, som din far sagde, var vi i det mindste sammen. Alene. Næsten. Vi sluttede aftenen af med en gåtur, og så var det ellers tilbage til virkeligheden og livet som mor og far. Faktum er, at du stadig vågner op til flere gange om natten – så det kan ikke betale sig at gå sent i seng. Mit indre ur har ændret sig drastisk siden du kom til verden. Så sent som i går aftes blev jeg lidt forskrækket over, at jeg kl. 21:30 var klar til at kaste hoved på puden.

Din 5 måneders vaccination gik ikke helt så glat og bekymringsfrit som da du var 3 mdr. Du tog egentlig de to stik ganske pænt, og græd kun kort. Efterfølgende havde du det fint. Var glad og hyggelig. Senere blev du varm og fik feber og havde svært ved at falde til ro. Efter lidt lækker kartoffelmos med broccoli og blomkål (jeg har selv blændet og mikset til dig) begyndte du at opføre dig lidt underligt. Du virkede træt. Du kastede en hel masse mælk op fra tidligere på dagen, men det var svært at vide, om du havde det skidt eller om opkastningen bare var resultatet af, at du konstant har din ene lille knyttede hånd i munden og fingrene langt nede i halsen. Efter et bad, var det sengetid. Men ligeså snart du blev lagt i din seng, begyndte du at græde som jeg aldrig har hørt dig græde før. Generelt græder du ikke – og hvis du endelig gør, er det kun kortvarigt. Men denne gang var du helt utrøstelig. Efter kort tid begyndte du at få problemer med at trække vejret. Og fra det ene øjeblik til det andet panikkede vi fuldstændigt, mens du gispede efter luft, blev rød i hoved og lavede nogle underlige hvæse lyde. Det skete så hurtigt og intet hjalp. Jeg blev virkelig bange. Rigtig bange faktisk. Især da din far beordrede mig ud i bilen med dig på armen – uden taske, uden sko, uden noget som helst. Bare afsted til skadestuen. I bilen begyndte du heldigvis at trække vejret normalt igen, men det hele foregik stadig gennem en skiftende klynken og intens gråd. Og så havde vi selvfølgelig glemt din sut i farten. Jeg stod i kø på skadestuen med dig i 10 minutter alt imens du græd og græd så hjerteskærende inderligt. Til sidst forbarmede en sygeplejerske sig over os (og sikkert alle de andre i venteværelset) og tog os med ind i et separat lokale. Far var kørt hjem efter vores ting (og opdagede til sin store rædsel, at han i farten havde glemt nøgler til lejligheden. Heldigvis stod køkkenvinduet åbent!) Du holdt først op med at græde, da du fik tilbudt en lånesut og der var gået godt 40 minutter. Du faldt i søvn på min arm og sov i al den tid, vi ventede på lægen. Som vi allerede havde gættet, kunne han ikke sige så meget andet end at vi skulle henvende os på Hvidovre børneafdeling, hvis det gentog sig (det håber jeg aldrig, det gør). Og at da du jo havde feber, var det sandsynligt, at det var en krampelignende reaktion grundet kvalme.

Tænk hvor magtesløs, man kan føle sig i sådan en situation, når man tror, det hele er ved at gå rigtig galt. Det må du aldrig gøre igen. Jeg er sikker på vi nok skal opleve mange dage med snotnæse, feber og skrigture – bring it on, baby – men lad os lige blive enige om, at den her forskrækkelse af en oplevelse var både første og sidste gang.

Hvad er der ellers sket i løbet af den sidste måneds tid i dit liv? Vi har leget den sjoveste leg, du og jeg. Og når jeg siger du og jeg, er det fordi, det var dig der fandt på legen – og du virkede for første gang fuldt bevidst om, hvad du foretog dig. Det var så morsomt, at jeg blev nødt til at ringe til både din far og mormor og fortælle det (selvom sjove lege sjældent gengives ligeså godt som de leges). Det der gjorde legen sjov, var dig. Du har fundet ud af, hvordan man laver falske host. Så sammen med dine spyttelyde, er du nu begyndt på at hoste. 1,2,3,4 eller 5 små kunstige host i træk, hvorefter du smiler stort og leder efter en reaktion. Legen gik ud på, at jeg hostede og så efterlignede du det, jeg gjorde.

Hvad kan jeg ellers fortælle dig? Du er sidder så fin og rank nu helt selv. Men jeg tør nu alligevel ikke lade dig sidde helt alene, for selvom du sidder flot, kan du pludselig miste balancen, og så er der altså langt ned til gulvet med det tunge hoved. Du er også begyndt at udforske din bevægelsesfrihed, når du ligger på maven på gulvet. Du kan møve dig rundt i alle retninger og sætte fra med hælene i gulvet, hvis legetøjet er fristende nok til, du gider forsøge at kravle hen til dig. Det skal helst ligge nogenlunde indenfor rækkevidde – ellers gider du ikke. Du ser så kær ud, når du stritter numsen i vejret og forsøger at sætte fra med fødderne. Det ser ud som om du ”svømmer” rundt på gulvet. Meeen… der går nok lidt tid endnu, før det bliver til rigtig kravleri. Og heldigvis for det, for vi mangler stadig at baby-sikre stikkontaker og løse ledninger.

Milepæl i denne måned: Du har sovet natten igennem hele 4 nætter i træk. Og så blev du syg med feber, opkast og snotnæse (din stakkel!), men vi krydser fingre for, at den søde søvn vender frygteligt tilbage, når du er på toppen igen.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy

 

Kære Augusta | 5 måneder

SONY DSC

Kære Augusta,

De første tre uger i denne måned har du sovet elendigt, og jeg har simpelthen ikke kunne regne ud hvorfor. Jeg ved godt at “baby-logik” ikke altid er logisk, men jeg ville nu alligevel ønske, du lige kunne give mig et fingerpeg om, hvad der har fået dig til at vende op og ned på det hele. En af mine mange hjemmebryggede teorier går på, at du er i gang med at lære en masse nyt. Og så har du ikke tid til at spise – så i stedet vågner du op flere gange om natten og ”kommer i tanke om” at du er sulten.  En anden teori, jeg har, er, at varmen gør det svært for dig at sove. Jeg kender det jo fra mig selv. Man har det varmt, og så ligger man og vender og drejer sig i en uendlighed uden at kunne falde til ro. Det er noget værre noget med det natteroderi.

Jeg ved godt at jeg refererer til tigerspring hele tiden, men det er nu alligevel rart, når man kan se en ende på urolighederne og de småpylrede perioder. Jeg er i hvert fald stor fan af konceptet. Den sidste uges tid er gået bedre. Meget bedre faktisk. Fra den ene dag til den anden blev du søde, glade og nemme lille Augusta igen. Som ved et magisk trylleslag. I løbet af de sidste 4-6 uger har du lært en masse nyt og har udviklet dig en masse, men du har også været mere krævende, end du plejer. For eksempel har du nægtet at falde i søvn selv, så far og jeg har brugt timer med dig på armen, puttet i din dyne. Og egentlig er det jo også hyggeligt nok – men det kræver lidt mere tid og tålmodighed, når nattesøvnen nu også har været mere ustabil end ellers. Nattesøvnen er heldigvis også blevet bedre (nogle dage er selvfølgelig bedre end andre). Du bliver lagt i seng et sted mellem kl. 19:00 og 20:00, når du viser tegn på træthed, og så vågner du gerne 1-2 gange i løbet af natten inden du for alvor slår øjnene op kl. 07:30. Sjovt hvordan et par dage med ro og idyl i det lille hjem kan få en mor til fuldstændig at glemme de forgange ugers kamp om mad og søvn.

Når sandheden skal frem, kan det faktisk stadig godt være lidt af en kamp at få dig til at tage flasken, og jeg tror egentlig bare, det keder dig. Du vil hellere opleve verden, og har ikke tid til mælk. Og samtidig er du inde i en periode, hvor du har lidt vrøvl med tarmene. Det skyldres, at du er begyndt at få grød til frokost. En ny era med små, fedtede fingre og mad i håret og på gulvet er begyndt. Og forhåbentlig mindre gylp. Det er store sager. Det er så sjovt at observere din iver for maden – eller rettere skeen – og blive bedre og bedre til at åbne munden og spise, som dagene går. Nogle dage spiser du ivrigt og åbner munden på vid gab, når skeen kommer; andre dage presser du læberne sammen til en lille trutmund, drejer hoved væk og spytter, så snart maden kommer i nærheden. Men det går da fremad. I lang tid har du virket utrolig interesseret i vores mad og følger stadig enhver bevægelse med store øjne, når vi spiser. Du er sjov. Indtil videre har du smagt majsgrød (som var din debut), risgrød med grønsager, kartoffel-porresuppe og lidt sveskemos, jeg har været nød til at give dig mod hård mave. Du har også smagt lidt på en melon og agurk, men ingen af delene har hittet særlig meget. Vi er også begyndt at give dig vælling inden du skal puttes om aftenen. Lige nu vil du helst puttes i din dyne, så du ikke ænser omverdenen og vugges mens du spiser. Og helst stående, hvilket kan være lidt af en udfordring, fordi du efterhånden vejer godt til.

I de forgangne uger, hvor du har haft tilbøjelighed til at være mere pylret end ellers, har du tilegnet dig en ny lyd. En rigtig irriterende, høj og skingrende lyd, som minder lidt om en sirene. Du laver en sjov grimasse, der passer fint til lyden: rynker i panden, et bekymret udtryk i øjnene og en surmule-mund. Vi kalder det din brokke-lyd. Du kan blive ved i timevis og i nogle dage, brugte du stort set alle dine vågne timer med at lege sirene. Heldigvis varede det kun nogle få dage. Sirenen er nu blevet erstattet af en sjov leg, hvor du sutter på dine læber og laver sjove smaskelyde.

Som jeg nævnte tidligere har du lært en masse nye ting. Den dag du fyldte 4 mdr rullede du første gang fra ryg til mave, og siden dag er du blevet bedre og bedre til at mosle rundt på maven. Nogle gange ser det endda ud som om, du ihærdigt forsøger at kravle: du stikker numsen højt i vejret, sætter tæerne i gulvet og begraver ansigtet i gulvet. Du kan blive ret frustreret, når du kigger op igen og opdager, du næsten ikke er kommet nogen vegne. Så indtil videre er det at møve sig frem på maven, som fungerer bedst. Du er også blevet ret dygtig til at sidde – og sidder helt selv i din højstol (dog med en pude i rygge) når der skal spises. Faktisk foretrækker du også tit at sidde og lege fremfor at ligge. På den måde har du et meget bedre udsyn over verden og hvad der foregår.

Der er stadig massere af gang i dine ben. Det er især sjovt, hvis man kan få lov at sparke til noget, der siger lyd, eller hvis du kan lokke nogen til at holde dig, så du kan hoppe, hoppe og hoppe derud af (eller danse, hvis det da er det, du prøver på?). Du bliver bare aldrig træt af det. Så jeg har også skruet op for musikken herhjemme og vi har fået lyttet til ”De små synger” en del gange. Jeg ville ønske, jeg kunne huske nogle flere af sangene udenad. Skønsang bliver det ikke til, men du er vild med, når jeg synger, og det er én af de ting, der kan få dig til at klukke. Og det elsker jeg. Din dybe latter og dine inderlige hvin. Du er begyndt at forstå ”borte borte, tit tit”-legen og jeg har dig mistænkt for også at være lidt kilden på maven. Ellers også er du bare høflig, når din far ihærdigt forsøger at få et grin frem ved at kilde dig.

Du er også blevet passet en hel aften for første gang (hvor mormor ikke var involveret). Vi skulle til moster Julle og onkel Kristians bryllup, og Emily og Erik var så søde at passe dig. Det gjorde lidt ondt i maven, men jeg synes faktisk, jeg tog det overraskende pænt. Om du tog det pænt, skal jeg ikke kunne sige – men du spiste da både mad og faldt i søvn, så helt afskrækket har du ikke været. Det var både underligt og skønt at være ”alene” uden baby. Tænk, at du på bare 5 måneder er blevet en så stor og selvfølgelig del af vores liv, at jeg faktisk nogle gange har svært ved at huske, hvordan mit liv var, før du kom til. Mit liv handler så meget om dig, at jeg nogle gange helt glemmer, hvordan det er at være mig. Bare mig. Helt alene. Men bare rolig. I wouldn´t want it any other way. Vores liv er ikke perfekt, men du gør vores liv mere fuldkomment og mere værdigfuldt. Og selvom dagene ikke foregår i højeste gear lige nu, så nyder jeg det rolige tempo trods alt og bare at være sammen. Du er dejlig. Du er så opmærksom, hyggelig, kær, dygtig og så har du de mest kys-agtige kinder.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy

 

12 plakater til børneværelset

poster4

Lige i øjeblikket er jeg på jagt efter kunst til Augustas værelse. Absolut ikke nogen let opgave – især når der er så meget at vælge imellem. I min efterhånden lange søgeproces har jeg fundet mange sjove og søde print, som ville tage sig godt ud i et børneværelse – for hvorfor skal Junior egentlig snydes for lidt pænt på væggene? Her er ihvertfald et lille udpluk af nogle af mine favoritter til både drenge og piger.

  1. Poisson Bulle plakat, kan købes hos Mimi’s Circus
  2. Pinoccio by Logophilia
  3. Ballarina by Apanona, kan købes via L’affiche Moderne
  4. Acrobatique poster by Ingela P Arrhenius, via Mimi’s Circus
  5. Margaux rides her bicycle by Creature Comforts, via Society6
  6. Pirum Parum Plakat via Mimi’s Circus
  7. Wellies print af DB Art, kan købes hos Society6
  8. Den lilla Staden by Viola Brun Designs, kan købes via Society6
  9. Snow White by MagicBlood, via Society6
  10. Rainbows by Art by Kellie
  11. Ukendt kunster, set på Society6
  12. Ugle plakat af Mirande Meeks

RUM | gule ugler

Sommeren er over os og man kan da ikke blive andet end glad, når solen er fremme og gør dagene både varmere og lysere. Jeg har ladet mig inspirerer af sommervarmen og fundet frem til nogle lækkerier til børneværelset i nogle dejlige, solgule nuancer. Det er lige til at blive i godt humør af, og så kan gul jo bruges til både drenge og piger. Enjoy.

room

Gul Jieldé bordlampe i industri-look kombineret med et lækkert gulvtæppe lavet af filtkugler fra Olli Ella. Det farverige ugleprint er tegnet af Anne-Sofie Holm, de sjove opbevaringskasser er fra FERM LIVING og reolen til bøger og legesager er fra HAY. Puderne er også fra HAY og det skønne sengetøj med ugler er designet af Soft Gallery. Kan bl.a. købes via Ansos.

Velkommen i familien Droog

For nogle uger siden ringede Michael og sagde, han havde købt en stol. Det var jeg ret spændt på, og også lidt overrasket over, da det altså ikke sker særlig tit, at han finder på at bidrage til indretningen med impulsive indkøb. Og det var lige præcis, hvad det her var – impulsivitet for fuld udblæsning.

Jeg har længe gerne ville investerer i en Leander eller Trip Trap stol til Augusta. Tidsløse klassikere, god kvalitet og flot design. Men men… Da vores spiseplads er en anelse højere end gennemsnittet, har jeg ikke helt kunne gennemskue, hvordan det skulle kunne fungere. Selv sidder vi på barstole og spiser, og en almindelig højstol til baby er simpelthen for lav. Og hvad gør man så?

droog-high-chair-cropped

Den stol Michael havde set (og købt!) passer perfekt i højden til vores spiseplads og står nu side om side med vores HAY stole. Umiddelbart var jeg ikke en stor fan – jeg synes stolen virkede lidt firkantet og klodset, til trods for, at jeg faktisk er ret vild med materialevalg og designmæssige udtryk. Selve stolens koncept minder lidt om Leander og Trip Trap filosofierne: stolen vokser med barnet – eller i det her tilfælde, bliver mindre i takt med, at barnet bliver ældre. På stolens ben er afmålt forskellige højder, og de kan derfor saves af efter behov for til sidst at blive en helt selvstændig lille stol til tumlingen. Smart. Ulempen er jo så selvfølgelig, at den ikke kan genbruges som højstol.

droog-highchair-1 images

Ja, så selvom jeg stadig er ret vild med både Leander og Trip Trap, må de vente til vi har et spisebord der passer. Nu har jeg vænnet mig til Droog og er ret spændt på, hvordan Augusta tager imod den, når hun engang har lært at sidde selv. Selv synes jeg den passer godt ind i vores hjem – og så er det jo bare at sige Velkommen i familien Droog.

Droog højstol kan bl.a. købes her. Billeder er lånt fra designdelicatessen.dk

Kære Augusta | 5

SONY DSC

Kære Augusta,

Livet er ikke lutter lagkage, som man jo siger. Heller ikke dit. Lige som jeg troede, alt gik strygende let, besluttede du dig for at vende op og ned på alting. Eksperterne kalder det for tigerpring, jeg kalder det for mor-går-snart-ud-af-sit-gode-skind-perioder. Når jeg siger, du har vendt op og ned på alting, er det fordi, du ikke længere gør som du plejer. Du sover ikke, som du plejer, du spiser ikke, som du plejer og du opfører dig ikke, som du plejer. Tre ting, som gør livet lidt mere besværligt for os alle sammen, især fordi vi (din far og undertegnede) bare gerne vil dit bedste. Og ja, endelig troede vi lige, vi var nået til et punkt i dit baby-liv, hvor vi havde nogenlunde styr på, hvad du ville og havde brug for. Og så tog det hele lige en 180 graders drejning…

Du ”lider” af alle de klassiske tegn på et 19 ugers tigerspring; du vil underholdes, du sover elendigt både dag og nat, du har humørsvingninger og har mistet appetitten. Faktisk kan du dårligt holde maden i maven, og du gylper næsten ligeså meget nu, som da du var helt spæd – og det er altså ikke så lidt! Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis på grund af tigerspring, at din mave driller, men drille, det gør den! Du har stadig din helt egen mening om, hvornår du vil og ikke vil spise, og ikke mindst hvordan du vil spise. Der er snart ikke den stilling eller metode, vi ikke har prøvet, når du skal have mad. I starten spiste du helst hele tiden og uanset hvordan, du blev holdt. Så ville du pludselig ikke ligge ned og spise mere, men skulle helst sidde halvt op med ansigtet ud mod omverdenen. Så besluttede du dig en dag for, at vi pludselig ikke måtte holde dig mere, og spisning skulle helst foregå i liggende tilstand på din seng eller i din barnevogn, og med os ved siden af. Og nu er vi så tilbage, hvor vi startede mere eller mindre – du vil kun spise, hvis du bliver pakket ind i dynen som en rullepølse og putter på armen, helst mens man står op. Ligeså snart man sætter sig på sofaen, spytter du flasken ud og kigger bebrejdende på en med dine dejlige, brune øjne. Det er  meget sjælendt, du tager flasken uden en smule kærlig tvang. Imens holder jeg modet oppe med tanken om, at flaske jo ikke er en evigtvarende del af vores liv. Det er kun en periode. Tænk, at så sød og nuttet lille pige kan have så stærk en vilje og mening om tilværelsen.

Udover en daglig kamp mod sjove spisevaner, er du også utrolig mor-syg for tiden. Det kan have sine fordele, men så sandelig også et par ulemper. Det er så hyggeligt, at du efter en meget selvstændig periode, pludselig gider hygge-putte med mig igen. Helst i din dyne og med din sut. Du kan ligge i lang tid ad gangen og bare kigge op på mig. Engang imellem bliver du træt af bare at kigge, og rækker en hånd op mod mit ansigt for også at røre ved mig. Det er så kært. Du aer, kradser og mærker enhver mulig del af mit ansigt uden at fortrække en mine. Det er det, der er så hyggeligt ved din mor-syge. Du holder øje med mig, du kigger efter mig, når jeg går rundt og du gider putte.

Ulempen er jo selvfølgelig så, når du kun gider din mor. For selvom jeg holder virkelig meget af at holde dig, nusse dig og vugge dig i mine arme, trænger jeg nogle gange til en pause. Mine arme bliver trætte. Min ryg bliver træt. Og mit overskud forsvinder.

Jeg prøver virkelig at nyde, når du har behov for mig og min nærhed, også selvom det kan være hårdt. Forleden nat vågnede du brat i en hjerteskærende gråd, og jeg tror, du drømte. Selvom jeg fik stoppet gråden ved at stryge dig på håret og ae din kind og sig ”Shhhh…”, var det som om, du ikke helt kunne finde ro igen. Du sparkede og spjættede rundt i din seng og til sidst tog jeg dig op. Du faldt til ro ligeså snart, du kom op i mine arme – og når jeg ligeså forsigtigt forsøgte at ligge dig i seng igen, kom uroen igen. Din stakkel. Jeg gik rundt med dig i lang, lang tid på armen, og forsøgte at hjælpe dig til at falde i søvn igen. Du plejer ellers aldrig at vågne op om natten, medmindre du er sulten. Og flasken gad du ikke at have. Du ville bare puttes og trøstes, så det blev du.

De sidste par dage har jeg måtte smide alle mine ideer og holdninger om sovetider, putteritualer og ”du skal sove i din egen seng”-idealer ud ad vinduet. ”Vi plejer” er blevet erstattet med ”vi prøver”. Men forhåbentlig kun for en periode. Jeg krydser fingre for, at du kommer til dig selv igen og finder tilbage til den rytme, du var så fint i gang med. Indtil da, må jeg jo bare følge med og hjælpe dig med blive dygtigere til alt det, du sætter dig for at kunne. For i bund og grund er det jo det, tigerspring handler om: at udvikle færdigheder. Til trods for at være ekstraordinært træt og udmattet, glemmer jeg alt om dårlig nattesøvn og sutteflasker, når du ruller rundt på maven eller sidder rank på sofaen og studerer dit legetøj. Jeg bliver begejstret, når du ligger på maven og stikker enden i vejret og nytteløst prøver at møve dig frem på maven, og jeg elsker, at du pludre og øver dig i at fortælle en masse gode historier. Der er spræl i dig, min skat.

Mor heart copy

Les Jouets Libres: fransk fantasi

Franskmænd kan noget med design. Telle est la vie, tout á fait. Blandt andet er jeg ret vild med det franske legetøjsbrand Janod, som fabrikerer lækkert trælegetøj i rigtig god kvalitet. Det er design, der holder!

En anden spiller, når det gælder franske legesager i lækker kvalitet og flot design, er Les Jouets Libres. Her er der – bogstavelig talt – “frit spil” på alle hylder. Der er lagt vægt på originalitet og humor i spillenes designmæssige udtryk, og så er de fremstillet af økologisk bomuld og PEFC certificeret træ fra de franske Jura skovområder i Moirans i Frankrig. Udover at være gennemgribende fransk i både design og fremstilling, adskiller spillene sig fra de fleste andre spil i form af koncept. Der er nemlig ingen faste spilleregler; Dit barn skal selv udforske og skabe spilleplade og spilleregler.

jeu-de-dames-checkers-mesdames-messieurs

Billede: Les Jouets Libres

Det første dit barn skal gøre, inden spillet tages i brug, er selv at færdiggøre spillet ved at sætte klistermærkerne på spillebrikkerne. Det er en del af ideen om, at barnet selv er med til at “skabe” spillet, og formålet er selvfølgelig at udvikle kreativitet og bruge fantasien til at skabe sit eget univers. Uden faste spilleregler, gælder det såmænd bare om at udforske alle spillenes mange muligheder.

jeu-du-morpion-tic-tac-toe-tik-atak

jeu-bille-bois-coffret-collection-france-bresil-football-club

Billede: Les Jouets Libres

Les Jouets Libres finder du 7 forskellige spil og en introduktionsvideo til spillene samt mere information om spillenes fremstilling.

Enjoy.

/Amanda

Alle billeder er fra Les Jouets Libres

Lir til loftet

Der findes et hav af uroer og andre sjove ting, som baby kan ligge og kigge på, når der skiftes ble eller skal soves til middag. Vi (og Augusta) nyder ihvertfald godt af en farverig DIY uro af filt i badeværelset over puslebordet, som jeg har lavet. Den er enkel, let og giver lidt farve i vores ellers meget hvide/grå/sorte farvepallet. Augusta er glad for farverne og elsker, når man “puster liv” i uroen og får den til at dingle.

Men har man ikke selv mod på et DIY projekt, og vil man gerne finde en uro, som også komplimenterer resten af indretningen, er der massevis af fine muligheder. Jeg har udvalgt 7 favoritter, som både kan nydes af baby og resten af familien.

PicMonkey Collage

  1. En sjov designer uro (bogstavelig talt), som hedder “Fabelagtig Uro” af LouieLouis og er fra Design for Livet
  2. Denne fine arkitektoniske uro er fra Artecnica – kan bl.a. købes via Designdelicatessen
  3. Baby vil elske denne uro. Fås i flere farver og laves også på bestilling. Circle Mobile
  4. Fin Engel Uro i bambus og papir
  5. Sød uro med grå hvaler fra Flensted Mobiles. Kan købes via Fjørn Scandinavia
  6. Sebra Uro med sjove dyr i træ. Fås både til drenge og piger
  7. Endnu en Flensted Mobiles uro i søde pastelfarver. Kan købes via Lirum Larum Leg

Enjoy.

/Amanda

Kære Augusta | 4

PicMonkey Collage

Kære Augusta,

Du er blevet så stor – og tyk – og 4 måneder gammel. Tænk at jeg for bare en måned siden gik rundt og var evigt bekymret for, om du mon fik nok at spise og om du tog på i vægt. Men sådan bliver man jo klogere, heldigvis. Du er godt på vej mod permanente elastikker om håndledne og det kan være lidt af en udfordring at komme ind i alle kroge (og deller), når du har været i bad eller får skiftet ble. Din lille krop er som et hav af endeløse, bløde folder, og der kommer hele tiden flere til. Især på hagen. Jeg elsker det. Du er vores helt egen, perfekte lille tyksak. Og så er du blevet særdeles tung at slæbe rundt på, hvilket godt kan være lidt problematisk, når du gerne vil transporteres rundt på armen i voksenhøjde og følge med i alt, hvad der foregår omkring dig – eller sprælle og spjætte med både arme og ben og hoppe op og ned på tæer i ren begejstring over tilværelsen.  Du elsker også stadig at hoppe, selvom det ikke bliver til helt ligeså mange ivrige hoppeture som før. Til gengæld hopper du godt til, og man skal passe på ikke at få sig en mavepuster med på vejen. Jeg tænker nogle gange på, hvor meget du sparkede inde i min mave, og på om dine ivrige lårbasser mon vil føre dig til tops inde for balletten eller måske springgymnastikkens verden.

Om det skyldes de daglige hoppeture eller noget helt andet, ved jeg ikke, men du sover i hvert fald bedre og bedre om natten og i længere perioder. Du kommer også tidligere i seng og vågner først igen tidlig morgen for at spise – og så sover du videre, mere eller mindre roligt indtil du for alvor slår øjnene op kl. 8. Det gør livet så meget nemmere, når man får sin søvn. Det gælder os alle tre. Man er friskere, mere klar i hoved og har mere tålmodighed og overskud til at nyde dig. Du sover i din ”store” seng i stedet for vuggen nu. Din vugge var blevet for lille, synes vi, så vi tog chancen og skiftede de trygger rammer ud med noget nyt og større. Det tog dig ikke lang tid at vænne dig til den ekstra plads. Du ligger med arme ud til begge sider og breder dig, og om morgenen, når du vågner, ligger du som regel sidelæns og beundre blomsterne på sengeranden, sparker lidt med benene og leger med bamsen. Jeg er så taknemlig for dit gode sovehjerte. Selvom du efterhånden sover 8-10 timer om natten, tager du også nogle gode middagslure. Som regel et par korte og en længere én. Nogle gange sover du så længe, at jeg kan blive helt rastløs og bare sætte mig til at vente på, du vågner. Det er fjollet, ved jeg godt, og jeg prøver da også for det meste at udnytte de timer, hvor du sover. Jeg er ikke selv særlig god til at sove middagslure, så for det meste får jeg ordnet nogle praktiske ting, mens du er væk i drømmeland. Og så kigger jeg til dig engang imellem og tjekker, at du hoved nu også ligger den rigtige vej, og at dine ører ikke bliver mast.

Det er det dejligste og skønneste, når du vågner. Du slår øjnene op og smiler – de dejligste smil med hele ansigtet. Jeg kan blive så betaget af det, og det rammer mig lige i mit moderhjerte. Sådan har alle mødre det vel nok. Du genkender både far og mig af udseende og på stemmen. Lige for tiden er du ret fascineret af din fars dybe toneleje og brummen, og du gør store øjne og ligger bomstille og lytter, når han leger ”nu kommer jeg og kilder dig”. Og så hviner du højt af begejstring, når han kilder dig på maven.

Du virker så mild og glad af sind. Selvom du har krudt i numsen og ikke er meget for at sidde/ligge stille, er du altid i godt humør – hvis du altså ikke lige er sulten eller træt eller keder dig. Min absolutte favorit aktivitet, er når du øver din stemme til hudløshed og snakker både til os, dig selv og dine legesager. Du kan ligge for dig selv og afprøve de sjoveste grimasser og høje lyde, og nogle gange bliver du selv lidt overrasket, når der kommer nye, høje hvin frem.

SONY DSC

Lige nu er dit favorit legetøj alt hvad der kan stikkes i munden og suttes, gnaskes og savles på. Det virker nogle gange som om, det er et mål i sig selv at savle så meget af dig selv som muligt. Far siger du markere dit territorium; og det må man da sige, du får gjort. Både på gulvet, i sofaen, i sengen (både din og vores) og tøjet. Du er i hvert fald ualmindeligt interesseret i hvordan ting føles og smages. Det er ikke længere nok bare at se – det skal røres. Når man går rundt med dig på armen, rækker du armene ud efter alt, hvad vi kommer forbi. I bilen kan du blive helt hidsig, når du ikke kan nå den blæksprutte som hænger og dingler henover din autostol. Din stakkel. Din iver efter at få fat i ting kommer også til udtryk, når du ligger og leger for dig selv. Når du først har udset dig et stykke legetøj, som skal udforskes på tættere hold, er der ingen grænser for hvordan du kan sno og dreje dit hoved og din lille krop for få fat. Det er ikke altid det lykkedes. Du kan nemlig ikke rulle, selvom det lige nu er fars mål i livet at lære dig det. Når du ligger på gulvet og læner dig om på siden, skubber han dig ligeså stille på numsen, indtil du selv løfter hoved og overkrop og kæmper for at trille om på maven. Du er ret vild med det, og jeg tror, du har fanget ideen. I hvert fald noget af den. Du mangler bare lige at opdage, at det er lettere at rulle, hvis man ikke har hele den ene knytnæve i munden samtidig. Men det er ligesom om du tror, det er en del af legen. Forleden, da far havde puttet dig i seng, var du meget ihærdig efter at vende dig om og meget lidt ihærdig efter at sove. Resultatet blev, at du lå på siden og sendte bedende blikke om, at nogen ville hjælpe dig om på maven. Du blev mere og mere utålmodig og frustreret (for ikke at sige sur) over ikke selv at kunne regne processen ud. Til sidst gav far efter for dine anstrengte lyde. Men det skal nok snart komme, min store pige, bare vent. Lige nu må vi bare nyde, at vi altid ved, hvor vi har dig, og at du gerne ligger og leger for sig selv på gulvet.

Du er en bestemt lille dame, og det er så sjovt at se din lille personlighed komme mere og mere til udtryk. Du ved hvad du vil (også selvom vi ikke ved det) og mere bestemt, hvad du ikke vil. For eksempel er du begyndt at skubbe sutteflaksen væk med begge hænder, når du har fået nok eller har en bøvs i klemme. Du kan også finde på at spænde hele kroppen ud som en flitsbue og gøre benene helt stive, hvis det ikke lige passer dig at side eller ligge. Når du ikke gider ligge på maven mere, kan du finde på at begrave hele ansigtet i tæppet og brokke dig, indtil vi giver efter og hjælper dig op. Noget nyt, du faktisk godt gider, er at sidde. Sætter man dig ret op i hjørnet af sofaen, så ryggen støttes af armlæn og rygpude, sidder du og kigger rundt på både fjernsynet, os, dit legetøj og dine egne tæer. Hoved holder du helt selv, men balancen er ikke helt på plads. Men hyggeligt er det.

Tænk sig hvor meget der kan ske på bare én enkelt måned.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy