Kære Augusta | 5 måneder

SONY DSC

Kære Augusta,

De første tre uger i denne måned har du sovet elendigt, og jeg har simpelthen ikke kunne regne ud hvorfor. Jeg ved godt at “baby-logik” ikke altid er logisk, men jeg ville nu alligevel ønske, du lige kunne give mig et fingerpeg om, hvad der har fået dig til at vende op og ned på det hele. En af mine mange hjemmebryggede teorier går på, at du er i gang med at lære en masse nyt. Og så har du ikke tid til at spise – så i stedet vågner du op flere gange om natten og ”kommer i tanke om” at du er sulten.  En anden teori, jeg har, er, at varmen gør det svært for dig at sove. Jeg kender det jo fra mig selv. Man har det varmt, og så ligger man og vender og drejer sig i en uendlighed uden at kunne falde til ro. Det er noget værre noget med det natteroderi.

Jeg ved godt at jeg refererer til tigerspring hele tiden, men det er nu alligevel rart, når man kan se en ende på urolighederne og de småpylrede perioder. Jeg er i hvert fald stor fan af konceptet. Den sidste uges tid er gået bedre. Meget bedre faktisk. Fra den ene dag til den anden blev du søde, glade og nemme lille Augusta igen. Som ved et magisk trylleslag. I løbet af de sidste 4-6 uger har du lært en masse nyt og har udviklet dig en masse, men du har også været mere krævende, end du plejer. For eksempel har du nægtet at falde i søvn selv, så far og jeg har brugt timer med dig på armen, puttet i din dyne. Og egentlig er det jo også hyggeligt nok – men det kræver lidt mere tid og tålmodighed, når nattesøvnen nu også har været mere ustabil end ellers. Nattesøvnen er heldigvis også blevet bedre (nogle dage er selvfølgelig bedre end andre). Du bliver lagt i seng et sted mellem kl. 19:00 og 20:00, når du viser tegn på træthed, og så vågner du gerne 1-2 gange i løbet af natten inden du for alvor slår øjnene op kl. 07:30. Sjovt hvordan et par dage med ro og idyl i det lille hjem kan få en mor til fuldstændig at glemme de forgange ugers kamp om mad og søvn.

Når sandheden skal frem, kan det faktisk stadig godt være lidt af en kamp at få dig til at tage flasken, og jeg tror egentlig bare, det keder dig. Du vil hellere opleve verden, og har ikke tid til mælk. Og samtidig er du inde i en periode, hvor du har lidt vrøvl med tarmene. Det skyldres, at du er begyndt at få grød til frokost. En ny era med små, fedtede fingre og mad i håret og på gulvet er begyndt. Og forhåbentlig mindre gylp. Det er store sager. Det er så sjovt at observere din iver for maden – eller rettere skeen – og blive bedre og bedre til at åbne munden og spise, som dagene går. Nogle dage spiser du ivrigt og åbner munden på vid gab, når skeen kommer; andre dage presser du læberne sammen til en lille trutmund, drejer hoved væk og spytter, så snart maden kommer i nærheden. Men det går da fremad. I lang tid har du virket utrolig interesseret i vores mad og følger stadig enhver bevægelse med store øjne, når vi spiser. Du er sjov. Indtil videre har du smagt majsgrød (som var din debut), risgrød med grønsager, kartoffel-porresuppe og lidt sveskemos, jeg har været nød til at give dig mod hård mave. Du har også smagt lidt på en melon og agurk, men ingen af delene har hittet særlig meget. Vi er også begyndt at give dig vælling inden du skal puttes om aftenen. Lige nu vil du helst puttes i din dyne, så du ikke ænser omverdenen og vugges mens du spiser. Og helst stående, hvilket kan være lidt af en udfordring, fordi du efterhånden vejer godt til.

I de forgangne uger, hvor du har haft tilbøjelighed til at være mere pylret end ellers, har du tilegnet dig en ny lyd. En rigtig irriterende, høj og skingrende lyd, som minder lidt om en sirene. Du laver en sjov grimasse, der passer fint til lyden: rynker i panden, et bekymret udtryk i øjnene og en surmule-mund. Vi kalder det din brokke-lyd. Du kan blive ved i timevis og i nogle dage, brugte du stort set alle dine vågne timer med at lege sirene. Heldigvis varede det kun nogle få dage. Sirenen er nu blevet erstattet af en sjov leg, hvor du sutter på dine læber og laver sjove smaskelyde.

Som jeg nævnte tidligere har du lært en masse nye ting. Den dag du fyldte 4 mdr rullede du første gang fra ryg til mave, og siden dag er du blevet bedre og bedre til at mosle rundt på maven. Nogle gange ser det endda ud som om, du ihærdigt forsøger at kravle: du stikker numsen højt i vejret, sætter tæerne i gulvet og begraver ansigtet i gulvet. Du kan blive ret frustreret, når du kigger op igen og opdager, du næsten ikke er kommet nogen vegne. Så indtil videre er det at møve sig frem på maven, som fungerer bedst. Du er også blevet ret dygtig til at sidde – og sidder helt selv i din højstol (dog med en pude i rygge) når der skal spises. Faktisk foretrækker du også tit at sidde og lege fremfor at ligge. På den måde har du et meget bedre udsyn over verden og hvad der foregår.

Der er stadig massere af gang i dine ben. Det er især sjovt, hvis man kan få lov at sparke til noget, der siger lyd, eller hvis du kan lokke nogen til at holde dig, så du kan hoppe, hoppe og hoppe derud af (eller danse, hvis det da er det, du prøver på?). Du bliver bare aldrig træt af det. Så jeg har også skruet op for musikken herhjemme og vi har fået lyttet til ”De små synger” en del gange. Jeg ville ønske, jeg kunne huske nogle flere af sangene udenad. Skønsang bliver det ikke til, men du er vild med, når jeg synger, og det er én af de ting, der kan få dig til at klukke. Og det elsker jeg. Din dybe latter og dine inderlige hvin. Du er begyndt at forstå ”borte borte, tit tit”-legen og jeg har dig mistænkt for også at være lidt kilden på maven. Ellers også er du bare høflig, når din far ihærdigt forsøger at få et grin frem ved at kilde dig.

Du er også blevet passet en hel aften for første gang (hvor mormor ikke var involveret). Vi skulle til moster Julle og onkel Kristians bryllup, og Emily og Erik var så søde at passe dig. Det gjorde lidt ondt i maven, men jeg synes faktisk, jeg tog det overraskende pænt. Om du tog det pænt, skal jeg ikke kunne sige – men du spiste da både mad og faldt i søvn, så helt afskrækket har du ikke været. Det var både underligt og skønt at være ”alene” uden baby. Tænk, at du på bare 5 måneder er blevet en så stor og selvfølgelig del af vores liv, at jeg faktisk nogle gange har svært ved at huske, hvordan mit liv var, før du kom til. Mit liv handler så meget om dig, at jeg nogle gange helt glemmer, hvordan det er at være mig. Bare mig. Helt alene. Men bare rolig. I wouldn´t want it any other way. Vores liv er ikke perfekt, men du gør vores liv mere fuldkomment og mere værdigfuldt. Og selvom dagene ikke foregår i højeste gear lige nu, så nyder jeg det rolige tempo trods alt og bare at være sammen. Du er dejlig. Du er så opmærksom, hyggelig, kær, dygtig og så har du de mest kys-agtige kinder.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy

 

Advertisements

2 comments

  1. kathrinebloend

    Det er altså virkelig en god idé, det med at skrive til din datter hver måned! Ville ønske, jeg havde gjort det samme med mine. Hyggeligt at læse lidt med om den første tid med baby:) Det er en skøn tid og der sker så meget så hurtigt. Hun virker til at være en skøn lille babypige, der har helt almindelige tigerspring (jeg brugte også den betegnelse meget – de passede næsten nøjagtigt på mine). Før du får set dig om sover hun hele natten, snakker løs om alt og alle og synger sammen med dig:)

    • hojmenielsen

      Ja, tigerspring er guld værd, når man står midt i det hele og er i syv sind 🙂 Jeg glæder mig lidt (kan ikke lade værre) til hun sover igennem. Det bliver skønt. Men jeg prøver at nyde hende hele tiden – tiden går nemlig lige pludselig så hurtigt, som du selv siger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s