Kære Augusta | 4

PicMonkey Collage

Kære Augusta,

Du er blevet så stor – og tyk – og 4 måneder gammel. Tænk at jeg for bare en måned siden gik rundt og var evigt bekymret for, om du mon fik nok at spise og om du tog på i vægt. Men sådan bliver man jo klogere, heldigvis. Du er godt på vej mod permanente elastikker om håndledne og det kan være lidt af en udfordring at komme ind i alle kroge (og deller), når du har været i bad eller får skiftet ble. Din lille krop er som et hav af endeløse, bløde folder, og der kommer hele tiden flere til. Især på hagen. Jeg elsker det. Du er vores helt egen, perfekte lille tyksak. Og så er du blevet særdeles tung at slæbe rundt på, hvilket godt kan være lidt problematisk, når du gerne vil transporteres rundt på armen i voksenhøjde og følge med i alt, hvad der foregår omkring dig – eller sprælle og spjætte med både arme og ben og hoppe op og ned på tæer i ren begejstring over tilværelsen.  Du elsker også stadig at hoppe, selvom det ikke bliver til helt ligeså mange ivrige hoppeture som før. Til gengæld hopper du godt til, og man skal passe på ikke at få sig en mavepuster med på vejen. Jeg tænker nogle gange på, hvor meget du sparkede inde i min mave, og på om dine ivrige lårbasser mon vil føre dig til tops inde for balletten eller måske springgymnastikkens verden.

Om det skyldes de daglige hoppeture eller noget helt andet, ved jeg ikke, men du sover i hvert fald bedre og bedre om natten og i længere perioder. Du kommer også tidligere i seng og vågner først igen tidlig morgen for at spise – og så sover du videre, mere eller mindre roligt indtil du for alvor slår øjnene op kl. 8. Det gør livet så meget nemmere, når man får sin søvn. Det gælder os alle tre. Man er friskere, mere klar i hoved og har mere tålmodighed og overskud til at nyde dig. Du sover i din ”store” seng i stedet for vuggen nu. Din vugge var blevet for lille, synes vi, så vi tog chancen og skiftede de trygger rammer ud med noget nyt og større. Det tog dig ikke lang tid at vænne dig til den ekstra plads. Du ligger med arme ud til begge sider og breder dig, og om morgenen, når du vågner, ligger du som regel sidelæns og beundre blomsterne på sengeranden, sparker lidt med benene og leger med bamsen. Jeg er så taknemlig for dit gode sovehjerte. Selvom du efterhånden sover 8-10 timer om natten, tager du også nogle gode middagslure. Som regel et par korte og en længere én. Nogle gange sover du så længe, at jeg kan blive helt rastløs og bare sætte mig til at vente på, du vågner. Det er fjollet, ved jeg godt, og jeg prøver da også for det meste at udnytte de timer, hvor du sover. Jeg er ikke selv særlig god til at sove middagslure, så for det meste får jeg ordnet nogle praktiske ting, mens du er væk i drømmeland. Og så kigger jeg til dig engang imellem og tjekker, at du hoved nu også ligger den rigtige vej, og at dine ører ikke bliver mast.

Det er det dejligste og skønneste, når du vågner. Du slår øjnene op og smiler – de dejligste smil med hele ansigtet. Jeg kan blive så betaget af det, og det rammer mig lige i mit moderhjerte. Sådan har alle mødre det vel nok. Du genkender både far og mig af udseende og på stemmen. Lige for tiden er du ret fascineret af din fars dybe toneleje og brummen, og du gør store øjne og ligger bomstille og lytter, når han leger ”nu kommer jeg og kilder dig”. Og så hviner du højt af begejstring, når han kilder dig på maven.

Du virker så mild og glad af sind. Selvom du har krudt i numsen og ikke er meget for at sidde/ligge stille, er du altid i godt humør – hvis du altså ikke lige er sulten eller træt eller keder dig. Min absolutte favorit aktivitet, er når du øver din stemme til hudløshed og snakker både til os, dig selv og dine legesager. Du kan ligge for dig selv og afprøve de sjoveste grimasser og høje lyde, og nogle gange bliver du selv lidt overrasket, når der kommer nye, høje hvin frem.

SONY DSC

Lige nu er dit favorit legetøj alt hvad der kan stikkes i munden og suttes, gnaskes og savles på. Det virker nogle gange som om, det er et mål i sig selv at savle så meget af dig selv som muligt. Far siger du markere dit territorium; og det må man da sige, du får gjort. Både på gulvet, i sofaen, i sengen (både din og vores) og tøjet. Du er i hvert fald ualmindeligt interesseret i hvordan ting føles og smages. Det er ikke længere nok bare at se – det skal røres. Når man går rundt med dig på armen, rækker du armene ud efter alt, hvad vi kommer forbi. I bilen kan du blive helt hidsig, når du ikke kan nå den blæksprutte som hænger og dingler henover din autostol. Din stakkel. Din iver efter at få fat i ting kommer også til udtryk, når du ligger og leger for dig selv. Når du først har udset dig et stykke legetøj, som skal udforskes på tættere hold, er der ingen grænser for hvordan du kan sno og dreje dit hoved og din lille krop for få fat. Det er ikke altid det lykkedes. Du kan nemlig ikke rulle, selvom det lige nu er fars mål i livet at lære dig det. Når du ligger på gulvet og læner dig om på siden, skubber han dig ligeså stille på numsen, indtil du selv løfter hoved og overkrop og kæmper for at trille om på maven. Du er ret vild med det, og jeg tror, du har fanget ideen. I hvert fald noget af den. Du mangler bare lige at opdage, at det er lettere at rulle, hvis man ikke har hele den ene knytnæve i munden samtidig. Men det er ligesom om du tror, det er en del af legen. Forleden, da far havde puttet dig i seng, var du meget ihærdig efter at vende dig om og meget lidt ihærdig efter at sove. Resultatet blev, at du lå på siden og sendte bedende blikke om, at nogen ville hjælpe dig om på maven. Du blev mere og mere utålmodig og frustreret (for ikke at sige sur) over ikke selv at kunne regne processen ud. Til sidst gav far efter for dine anstrengte lyde. Men det skal nok snart komme, min store pige, bare vent. Lige nu må vi bare nyde, at vi altid ved, hvor vi har dig, og at du gerne ligger og leger for sig selv på gulvet.

Du er en bestemt lille dame, og det er så sjovt at se din lille personlighed komme mere og mere til udtryk. Du ved hvad du vil (også selvom vi ikke ved det) og mere bestemt, hvad du ikke vil. For eksempel er du begyndt at skubbe sutteflaksen væk med begge hænder, når du har fået nok eller har en bøvs i klemme. Du kan også finde på at spænde hele kroppen ud som en flitsbue og gøre benene helt stive, hvis det ikke lige passer dig at side eller ligge. Når du ikke gider ligge på maven mere, kan du finde på at begrave hele ansigtet i tæppet og brokke dig, indtil vi giver efter og hjælper dig op. Noget nyt, du faktisk godt gider, er at sidde. Sætter man dig ret op i hjørnet af sofaen, så ryggen støttes af armlæn og rygpude, sidder du og kigger rundt på både fjernsynet, os, dit legetøj og dine egne tæer. Hoved holder du helt selv, men balancen er ikke helt på plads. Men hyggeligt er det.

Tænk sig hvor meget der kan ske på bare én enkelt måned.

Jeg elsker dig.

Mor heart copy

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s