1, 2, 3 – babypanik

Det har været en meget hektisk uge for os. I starten af ugen skulle vi et smut forbi hospitalet til en ekstra tilvækstscanning, da jordemoderen havde svært ved at vurdere størrelsen på vores lille pige. Scanningen viste heldigvis, at min efterhånden temmelig gravide mave gemte på knap 2850 gram barn, og at der derfor ikke var grund til bekymring. Så det var jo godt. Scanningen tog dog en dramatisk drejning, da babyens hjerte pludselig begyndte at slå uregelmæssigt. Først et par slag ude af takt og senere fuldstændig rytmeskift.

For at gøre en lang historie kort blev vi sendt videre i systemet til nogle flere tjek, og fik – efter en urolig ventetid – besked på at komme tilbage den følgende dag forberedte på, at babyen måske skulle tages ud, hvis hjertet ikke var blevet mere stabilt. PANIK! Det var ærlig talt en lidt overrumplende nyhed, som vi var hverken helt eller halvt forberedte på. Og lige pludselig skulle der tages stilling til en masse ting, både følelsesmæssigt og rent praktisk. Hvor skulle vi gøre af babyen?

Resten af dagen gik med at få styr på alle de løse ender – vugge, tøj, sengetøj, sutter, pusleplads osv. Den følgende dags scanning viste heldigvis tegn på bedring, og vores lille pige har fået lov at blive liggende derinde indtil videre – nu skal hun bare holdes godt øje med , og så må vi se, hvordan rejsen ender. Nu er vi ihvertfald klar.

SONY DSC

En kommentar

  1. dani :)

    SCARY!! i’m so glad she gets to stay put for awhile longer 🙂 ps that little rabbit is so so cute. baby bump picture coming soon? please say yes.

    • hojmenielsen

      I need to get better at taking baby bump pictures – I think it’s so fun to keep track of your belly growth + I hope your little man comes out to play really soon. Hopefully there will be no more grumpy face baby bump pictures 🙂

Skriv et svar til dani :) Annuller svar